KULTURKOMMENTAR
Af Sandra Kaarsgaard
Rockstjernedrømmen har næsten altid været work hard, play hard. Men det gælder ikke kun musikerne på scenen. Bag scenen har deres crew haft deres egne lange dag, søvnløse nætter og en helvedes masse slæbearbejde for at få stjernernes drømme til at blive til virkelighed. De sorte t-shirts, som Poul Krebs kaldte dem under coronanedlukningen i sommeren 2020.
Gør de deres arbejde godt, virker drømmen, og publikum lukkes ind i koncertens univers. En totaloplevelse af lyd, video, øl og sved, hvor musiker og publikum spejler sig i hinanden og ikke tænker over koncertens teknikaliteter. Alt sammen på grund af et symbiotisk forhold mellem musiker og crew.
Hvis de sorte t-shirts laver fejl derimod, kan det ødelægge hele illusionen. Sådan risikerer man i bedste tilfælde, at publikum går hjem med en eneste tanke: »Lyden var dårlig.« I værste tilfælde risikerer man, at nogen kommer til skade, fordi pyroteknikken går af på det forkerte tidspunkt eller en skærm falder ned.
Ofte bliver de sorte t-shirts udeladt af det generelle »musikbranche«-begreb. I 2022 udgav Analyse & Tal og KVINFO undersøgelsen ‘Hvorfor er der så få kvinder i musikbranchen?‘ på vegne af en række af branchens organisationer. Undersøgelsen er foretaget blandt Koda og Gramex’s medlemmer, som er udøvende og skabende musikere. I marts søsatte Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling en stor undersøgelse af mental sundhed og trivsel i musikbranchen. Også her handler undersøgelsen om udøvende og skabende musikere. I november udkom rapporten ‘Når musikere mister glæden ved musikken‘, som især fokuserer på mentalt helbred i form af stress, angst og depression forbundet med konkurrence og usikkert arbejdsmarked som freelancere.
Men musikerne turnerer ikke alene. Da Madonna gæstede Royal Arena i oktober havde hun mere end 200 crewmedlemmer med sig på sin turné, foruden de mere end 150 lokale stagehands, adskillige cateringassistenter, bartendere, rengøringsfolk, stewarder og mange flere.
Scener, lysinstallationer og massive LED-vægge bygges i høj grad af ufaglærte arbejdsfolk, stagehands. De arbejder under instruktion fra udenlandske teknikere, der hører til turnéen. I Danmark skal alle de konstruktioner godkendes af sagsbehandlere efter et bygningsreglement om permanente byggerier. Det betyder blandt andet, at Orange Scene skal godkendes efter samme regler som lejlighedskomplekser.
Selvom der eksisterer en række organisationer i musikbranchen, som henvender sig til andre end musikere, er det de færreste, der henvender sig til teknisk personale. Agenter, managers og pladeselskaber har deres egne organisationen, og paraplyorganisationen Dansk Live er for festivaler og spillesteder, men har ikke individer som medlemmer. Musikerne har deres egen fagforening, Dansk Musiker Forbund. Men som medarbejder i livedelen af musikbranchen har man ikke mange muligheder for at være organiseret. Og trods tariffer for musikere, er der ingen aftaler om aflønning eller overenskomst for teknisk personale.
Langt de fleste er freelancere, der står med flere af de samme udfordringer som de musikere, de arbejder med. Det er tid til at udvide begrebet »musikbranchen«, og også se på arbejdsvilkår for dem, der arbejder bag scenen.
For uden teknikere spiller musikken ikke, og uden musikere har teknikere ikke arbejde.